Netflix for Apple TV er blevet opdateret. Nyheden er en lille ting, der længe har været tilgængelig på andre platforme, men af en eller anden grund har manglet på Apple TV. Det drejer sig om en funktion så man kan afspille det næste afsnit af en TV-serie uden at skulle tilbage til hovedmenuen og vælge det nye afsnit. Efter opdateringen vil afsnittet automatisk blive afspillet med mindre man vælger af afbryde det.

Netflix har i øvrigt lige annonceret, at de har passeret 50 millioner abonnenter. På samme tid sidste år var tallet 37,5 millioner.