Videotjenesten Netflix, der byder på film og TV-serier ad libitum via en abonnementsløsning, er på vej til Danmark. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. Deres hjemmeside er nu også tilgængelig på dansk.

Netflix blev grundlagt i USA i 1997 som en distributør af fysiske medier, og har siden udviklet sig til verdens førende tjeneste for stream af film på nettet. Netflix har 27 millioner betalende kunder i USA, Canada, Latinamerika, Irland og Storbritannien. Uden for USA er udvalget dog ikke nær så stort.

Pris og vilkår for danske kunder er ikke afgjort endnu, men vil blive offentliggjort senere.

Kan man ikke vente, så læs med her: Sådan får du billig adgang til amerikanske film og TV-serier på Apple TV