Den næste iPhone vil få et kamera med de samme 8 megapixel, som den nuværende iPhone, skriver China Post. I stedet for at øge antallet af megapixel, vil Apple satse på optisk billedstabilisering. De nye oplysninger er i modstrid med tidligere forventinger om, at Apple ville gå over til en billedsensor med 16 megapixels.

Oplysningerne stammer fra en ny rapport, der går tæt på en af Apples underleverandører til kameradele.

I modsætning til eksempelvis Nokia, satser Apple ikke på at øge antallet af pixels, for at få bedre billeder, men på i stedet at øge størrelsen på de enkelte pixels, så de kan opfange mere lys og dermed resultere i mindre støj og bedre billeder ved lav belysning.

I november kårede So Ein Ding iPhone 5S's kamera til det bedste på markedet, til trods for at det var oppe mod konkurrenter, der på papiret havde bedre specifikationer.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.