Om godt en måneds tid vil Apple præsentere en ny iPad og en ny iPad mini, skriver iMore. De har på eksakt dato forudsagt lanceringen af både iPad mini og iPhone 5 samt flere andre ting, det seneste års tid, så man bør spidse ører, når de melder noget ud.

Den regulære iPad vil formodentligt få et nyt design, mens det er uklart om mini'en får retina-skærm. Apple vil næppe hæve prisen eller lancere en mini med dårligere batteritid end i dag, så det kan også tænkes, at mini'en beholder den nuværende skærm, men får andre opgraderinger.

Tidlige har rygterne talt om en iPad mini med retina-skærm i efteråret, og de nye oplysniger stemmer fint overens med dette, der altså betyder at Apple går over til to årlige opdateringer af iPaden. En regulær opdatering og en mindre "S-opdatering", som vi kender det fra iPhonen.

Apple har siden lanceringen af iPaden, opdateret med en ny model hvert år i forårsmånederne.