Et nyt mystisk Apple-produkt er dukket op i FCC's database. FCC er den amerikanske myndighed, der skal godkende alle trådløse produkter før de må sendes på markedet. Apple har bedt om fortrolighed, så det er sparsomt med oplysninger om det nye produkt.

Det vi ved er, at der har modelnummer A1844, hvilket ikke stemmer med nogle eksisterende Apple-produkter. Der er altså tale om et helt nyt produkt. Derudover er en del af bagsiden afbilledet. Her kan vi se at produkter har afrundende hjørner og to skruer med torx-kærv. Størrelsesforholdet opgives ikke, men bedømt ud fra skruernes størrelse er vi nok i underkanten af den størrelse Apple TV har. Enheden oplyses at have Bluetooth- og NFC-funktionalitet. Wi-Fi nævnes ikke.

Tekst på bagsiden vækker undren

Den tekst der ses på illustrationen øverst oplyses at være ætset ind i produktets bagside. Her skal man især lægge mærke til de sidste linjer, der beskriver tilslutningen af ledninger til enheden. Det er meget usædvanligt for et Apple-propukt at have den slags stående direkte på enheden, når vi taler produkter til almindelige forbrugere. Det indikerer at der kan være tale om et produkt til eget brug eller til erhvervslivet generelt. Da produktet har NFC kunne det være en form for betalingsterminal til Apple Pay.

Alternativt kan det være et produkt i en kategori, hvor der er et krav om at den slags skal stå på enheden fordi det kræver en form for installation, der går ud over bare at sætte en ledning i vægen. Det kunne være en termostat, en dørlås, en røgalarm etc. Det vil sige et eller andet produkt relateret til Apples HomeKit-kategori. Et produkt der skal side fastmonteret på væggen eller i loftet og kræver en form for installation.

Har du et bud på hvad A1844 kunne tænkes at være?