Musikbranchen vokser mens de ulovlige donwloads falder

For første gang siden 1999 vokser musikbranchen, skriver IFPI. Indtægterne i branchen steg i 2012 med beskedne 0,3%, men det er stadig en stigning. Ikke overraskende er det salget af den digitale musik på nettet, der trækker op. Salget af musik på nettet steg 9%, mens salget af fysiske medier faldt.
I modsætning til hvad man måske skulle tro, at det ikke musiktjenesterne, der trækker det tunge læs. Væksten i dette segment er tårnhøj (44%), men samlet set udgør musiktjenester stadig et godt stykke under 10% af salget, mens traditionel download af musik udgør 70%.
Download af musik steg 12% sidste år, og det skyldes stort set alene det faktum, at Apple i løbet af et år har udvidet iTunes Store med over 80 nye lande, så man nu kan købe musik i 199 lande.
En anden rapport viser, at færre og færre benytter sig af piratkopieret musik i USA, og at dem der stadig bruger det hentet mindre musik. Antallet af folk der benytter sig af Peer-to-peer netværk til at hente ulovlig musik faldt med 17% sidste år, mens mængden af hentet musik er faldet 26%. Næsten halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de enten er stoppet helt med at hente musik eller at de nu henter mindre. Årsagen angives stort set altid til at være fremkomsten af de abonnementsbaserede musktjenester.