Apple har gjort det muligt, at give apps til andre i gave via App Store. Man finder den nye funktion, ved at gå til App Store i iTunes, finde den ønskede app og derefter trykke på pilen ud for "Buy App " og vælge "Gift This App", som på billedet herover. Herefter kommer man til en ny side, hvor man skal udfylde sit navn, mail og så videre. Man kan vælge at sende gavebeviset via mail eller printe den ud. Man kan godt sende gavebeviset til flere modtagere på samme tid.

Apple gør opmærksom på, at gaver ikke kan bruges til in-app-køb, opgraderinger eller iPod touch OS, samt at en app kan have hardwarekrav og kræve forældregodkendelse for at virke på modtageres enhed.

For at aktivere funktionen, vil man blive bedt om, at godkende nogle nye forretningsbetingelser i iTunes.

Lad os da bare fejre den nye funktion ved, at jeg udlover tre eksemplarer at mit program Valutakurser til de tre første registrerede brugere, der er interesserede og tilkendegiver det i en kommentar herunder. Gavebeviset bliver sendt til den emailadresse, der er opgivet i tilknytning til brugerkontoen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.