Tidligere på ugen kom Apple til at afsløre den kommende iPhone 8's formfaktor - eller i hvert fald skærmens størrelse og form. Mest bemærkelsesværdigt er det, at skærmen ikke er skåret lige over i toppen, men går rundt om begge sider på den udskæring til sensorer, kamera og højttaler, der er i toppen. Det har sat gang i spekulationerne om hvordan statusbaren vil komme til at se ud, nu den skal deles i to på hver side af udskæringen.

Max Rudberg har lavet to mockups, der viser to muligheder. Eller rettere sagt viser statusbaren med lys eller mørk baggrund. I det sidste tilfælde går den i et med udskæringen og virker derfor mere helstøbt. Uanset hvad bliver pladsen til informationer mindre sammenlignet med de nuværende iPhones. Ergo skal der skæres information væk.

Mit bud er at oplysningerne om operatøren forsvinder. Personligt er det i hvert fald ikke en information jeg bruger til noget som helst. Kigger man på den nuværende iPhone, kunne det være oplagt at fjerne uret i toppen, der netop sidder der hvor udskæringen fremover vil være. Det sker dog næppe, da det formodentligt er en information folk ret ofte benytter sig af.

Hvad synes du Apple skal fjerne fra statusbaren?

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.