Det tyske magasin Curved er kar med endnu et bud på, hvordan den kommende Apple TV kan tænkes at se ud. I sidste uge var designet inspireret af iPhone 5s, mens det i denne uge er kogt helt ned til at være et modul, man sætter i TV'ets HDMI-port.

Det nye koncept minder om, hvad vi tidligere har set fra Roku og Google, der begge har lanceret en Apple TV-konkurrent baseret på en HDMI-dongle. I dette tilfælde har Curved lavet en boks og en fjernbetjening af nogenlunde samme størrelse.

Ideen med en usynlig boks, der bare sidder bag på TV'et minder lidt om min egen ide med at Apple TV kunne indbygges direkte i fjernsyn fra forskellige mærker. Læs mere om det her: Er Apples påståede fjernsyn i virkeligheden bare en chip?

Ifølge rygterne er det en opdateret udgave af Apple TV på vej her i foråret.