
Det er ikke så tit vi støder på dem, men at de nu er begundt at dukke op viser nok meget godt, at der er en stigende intresse for Apple TV. Jeg taler om mockups - bud på hvordan kommende produkter kunne tænkes at komme til at se ud.
Det tyske magasin Curved har lavet et mockup af en Apple TV-boks med tydelig inspiration fra iPhone 5s. Selve boksen er samme størrelse som den nuværende Apple TV (9,8 x 9,8 cm), men dog lidt tyndere, og kommer i farverne grå, guld og sølv.
Derudover har Curved lavet en underlig fjernbetjening, er der ligner en meget aflang iPhone. Curved forestiller sig, at fjernbetjeninge oplades trådløst ved at man lægger den på Apple TV-boksen, og at dens eneste funktion er som netop fjernbetjening - dog med forskellig brugergrænseflade. Den vil ikke selv kunne afvikle apps.
Ideen med en touchbetjent fjernbetjening er meget sjov, men næppe noget Apple har i tankerne. Det vil koste betydeligt mere end selve Apple TV-boksen, og hvorfor bruge en særskilt fjernbetjening i et underligt format, når man kan bruge en iPhone eller iPad? Tiden går også den anden vej, så flere og flere, Eksempelvis Sonos, dropper deres egne fjernbetjeninger og satser på smartphones og tablets i stedet.
Der er rygter om, at Apple vil lancere et opdateret Apple TV-boks i løbet af foråret.
Scroll ned for at se kommentarer
Lige en lille kommentar, rigtig fed boks, men remoten, jeg ka godt li den, men ville nok aldrig købe den, da jeg heller vil bruge min Tlf. Men der kommer et men, det kunne være fedt med en Remote hvor man kunne swipe op og ned, for kanal skift, og fra side til side, til volumen, og man kan tappe på den, men igen et men. Alt det kan jo ligeså nemt laves i en app til iPhone, dog med et men, så skal man til at starte en app op :(
De billeder der er af remoten ville ALDRIG komme til at virke, fordi man skal kigge på sin Remote, hver gang man vil noget, istedet for en Remote med fysiske knapper.
PS elsker den Remote der er til ATV i dag. Ok det blev en lang kommentar :):)