Der er ingen tvivl om, at fjernbetjeningen er et af Apple TV's ømme punkter. Den er alt for langsom i brug sammenlignet med en konventionel fjernbetjening til et TV, hvor man meget hurtigere kan skifte mellem kanaler. Mulighederne med Apple TV er selvfølgelig mere komplekse, og derfor kan der også være en ide i at lave fjernbetjeningen simpel, men måske det alligevel var på tide med en opgradering.

Ovenfor er vist et mockup fra thenextweb.com. Ideen er en fjernbetjening med en skærm, så man direkte kan vælge mellem de forskellige apps på Apple TV. Derved er enkeltheden fra en konventionel fjernbetjening på plads. Da det er en skærm kan den nemt ændre layoutet alt efter omstændighederne. Den kan for eksempel blive til et lille tastatur eller en equalizer til lyden. Designet i mockuppet minder om det vi kender fra Apples tasturer. Det betyder også at fjernbetjeningen ville kunne bruges sammen med en Mac. Eksempelvis som et numerisk tastatur eller et pegefelt, eller måske også her som app-launcher.

Mulighederne er mange. Hvordan mener i, den perfekte Apple TV-fjernbetjening skal se ud?