Det er blevet meget populært, at lade mobilen være omdrejningspunktet for alt i den moderne hverdag. Også når det gælder boligopvarmning, er mobilen blevet fast partner, og det kan ses på varmeregningen.

Online overvågning af træpiller og fyr

En af de populære opvarmningsformer i dag, er stokerfyr, der skal fodres med træpiller og som så giver varme i huset og eventuelt også varmt brugsvand. Det kræver selvsagt gode kvalitets træpiller, hvis man vil have det mest optimale ud af sit fyr, men vælger man det – altså kvalitets træpiller – kan et stokerfyr være en rigtig god, grøn og fornuftig investering. Det er ikke just billigt at konvertere til træpiller og stokerfyr, men hvis dit fyr fungerer optimalt og er indstillet korrekt, kan brændværdien af dine træpiller blive så høj, at det er en meget god forretning.

Hos det nordjyske firma NBE (Nordjysk Bio Energi) er man eksperter i stokerfyr, og har udviklet en online-service kaldet StokerCloud, der gør det muligt for dig at monitorere dit fyr direkte på iPhonen eller Mac'en og på den måde få valide data og statistik, der gør det muligt at se om dine træpiller udnyttes ordentligt, eller om der skal justeres på fyret. Det er ikke alle ting, du nødvendigvis selv kan tilpasse på dit fyr, men så kan du få fat i teknikere, der kan. Et godt stokerfyr med gode kvalitets træpiller kan spare en gennemsnitsfamilie for mange penge på varmeregningen.

Nem konvertering til "smart home"

At mobilen er omdrejningspunkt, er ikke nogen overraskelse. Men det har længe krævet meget dyrt og omfattende udstyr, at kunne kontrollere varmen med mobilen. Det har Danfoss dog sat en stopper for, eller gjort op med. Danfoss Link er et system, der tillader dig at styre varmen i hele hytten ved hjælp af din mobil og en centralenhed. Det kræver, at du skifter dine radiatortermostater, men udover det, er der ikke meget der skal gøres. Ellers er det bare at installere sin centralenhed og koble den sammen med hhv. mobil og termostater, og så er du kørende.

Systemet er ret genialt, da det betyder, at du kan forindstille dine termostater til at åbne og lukke for varmen på bestemte tidspunkter. Således kan du f.eks. sikre, at du ikke fyrer for gråspurvene mens du er på arbejde, men stadig have det lunt, når du kommer hjem. Du kan også ændre temperaturen i de enkelte rum, uanset hvor i verden du befinder dig.

Det skal dog siges, at hvis din bolig er dårligt isoleret, kan det, at skrue op og ned for varmen være en dårlig idé. Det kræver energi at varme en bolig op, og hvis al varmen forsvinder når du skruer ned, kan et kræve for meget energi, at varme op igen. Men hvis din bolig er nogenlunde isoleret, er det nye system fra Danfoss en decideret genial opfindelse, der næsten ligefremt gør det sjovt, at spare på varmeregningen.

Sammen med for eksempel Philips Hue-pærerne, er det således snart muligt at styre hele hjemmet ved hjælp af telefonen, uden at det kræver vanvittige installationer. Det er smart.