MobileMe var en abonnementsbaseret online tjeneste lanceret af Apple i juli 2008. Ideen med MobileMe var at tilbyde Apples kunder adgang til diverse onlinetjenester, der skulle gøre det nemmere at bruge sin Mac på nettet.

MobileMe kunne bruges til pushe email, kalender og kontakter fra en Mac- eller Windows-maskine til iPhonen og den anden vej. Det vil sige at man altid var sikret at have adgeng til de nyeste data. Udover dette kunne MobileMe anvendes til en række webbaserede programmer som fotos, kalender, email og adressebog, der kunne tilgås via en browser. Man fik også en @me.com mailadresse, en slags virtuel harddisk kaldet iDisk på Apples server med plads til 20 GB, samt mulighed for nemt at lave fotodeling til for eksempel familie og venner. Hele herligheden til 619 kr om året.

MobileMe slog aldrig rigtigt igennem. MobileMe var simpelthen alt for dyr, ikke så meget i forhold til hvad man fik, men i forhold til hvad folk havde brug for. Man kunne måske sige at Apple var lidt forud for sin tid. Skyen eksisterende nærmest ikke engang som begreb, da MobileMe blev lanceret, og de fleste folk have svært ved at se fidusen i at betale over 600 kr for at kunne lagre sine ting på Apples server.

I oktober 2011 annoncerede Apple at MobileMe ville blive erstattet med iCloud, som endda ville blive gratis i basis-versionen. Den 30. juni 2012 blev MobileMe endegyldigt lukket ned.

Status er altså at MobileMe ikke eksisterer mere, men blevet relanceret som iCloud. Dog ikke med alle MobileMes funktioner. Blandt de ting der er forsvundet er muligheden for at lave hjemmesider.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.