Microsoft lukker alle butikker permanent
Microsoft oplyser, at de lukker alle deres butikker permanent. Butikkerne har været lukket som en del af Corona-nedlukningen, men bliver altså ikke genåbnet. Den officielle begrundelse er, at salget rykkere mere og mere online i takt med at Microsofts produkter er blevet mere og mere digitale, og at der derfor ikke er behov for fysiske butikker længere.
Mere uofficielt hører det givetvis med til historien, at det aldrig rigtigt er lykkedes Microsoft at få samme succes som Apple har med deres butikskoncept. Formodentligt fordi Microsoft først og fremmest har solgt software og kun i mindre grad hardware. Der har ganske enkelt aldrig rigtigt været nogen grund til at have en fysisk butik. Men eftersom Apple fik stor succes med det, skulle Microsoft partout også have det. Det får man dem selvfølgelig aldrig til at indrømme, og uanset hvad er det nu et afsluttet kapitel. Den tvungne nedlukning under Corona har sikkert viser sort på hvidt, at butikkerne har være overflødide.
Lukningen er ikke noget, der vil betyde noget for os danskere eller for ret mange andre uden for USA i øvrigt. Microsoft har nemlig ikke haft butikker i hverken Danmark eller nogle af vores nabolande. Uden for USA, hvor der var lidt over 100 butikker, har Microsoft kun haft en enkelt butik i Europa, i London, en enkelt i Australien, syv i Canada.