Apple har netop indbudt til WWDC13, hvor iOS 7 vil blive vist frem. Vi kan næsten ikke vente på at få det første glimt. Sidste efterår røg Apples iOS-ansvarlige på porten og chefdesigner Jonathan Ive fik ansvaret for iOS's brugergrænseflade. Når man ser på hvad Ive har begået af hardwaredesign gennem årene, kan man nok tillade sig at sætte næsen op efter noget stort - hvis han altså har nået at få sine ideer igennem allerede nu. Alt efter ændringernes omfang, kan den slags godt tage overordentligt lang tid.

Mens vi venter på det, kan vi fornøje os med en konceptvideo, som jeg har fundet på redmondpie.com. Den er sikkert ikke engang tæt på, hvordan iOS 7 kommer til at se ud, men den fortjener et kig alene fordi den er så gennemarbejdet. Alle apps bliver præsenteret, og i modsætning til hvad vi ofte ser, er der ikke læsset underlig funktionalitet på, i en grad så det bliver for meget. Selvfølgelig er der taget nogle friheder, men generelt er det forholdsvist afdæmpet.

Vi kan jo lade dette være starten på en debat omkring hvad vi forventer, håber og tror kommer til at ske med brugergrænsefladen i iOS 7.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.