Først på banen er den japanske erhvervsavis Nikkei. Kilder har oplyst til avisen at Apple er ved at lægge sidste hånd på udviklingen. Uret vil få en kurvet OLED-skærm, flere sundhedsrelaterede sensorer og køre en udgave af iOS 8.

Ifølge en underleverandør af komponenter, skal der produceres omkring 3-5 millioner enheder om måneden. Det betyder at en enkelt månedsproduktion af iWatch er højere end det samlede salg af smarture på verdensplan hele sidste år.

Endnu en kilde bakker op om oktober. Ifølge Re/code planlægger Apple nemlig at holde en medieevent i oktober, hvor de vil løfte sløret for iWatch. De citerer en kilde hos Apple, der "ved besked" om Apples planer.

Vi har tidligere hørt at iWatch ville komme i efteråret. Det er første gang det nu bliver konkret - og at to uafhængige kilder begge peger på oktober øger kun sandsynligheden for at det er rigtigt.