Apple har sat gang i et tophemmeligt projekt hvor de ansætter eksperter i design af biler og flowdynamik såvel som andre ingeniører fra bilindustrien. Projektet er under ledelse af Steve Zadesky, Apple VP of Product Design der tidligere har arbejdet hos Ford. Derudover der tilknyttet flere erfarne folk fra Apples iPhone-hold. Projektet har kodenavnet "Titan" og holder til på et hemmeligt sted uden for Cupertino. Projektet skulle angiveligt være startet sidste år kort efter lanceringen af iPhone 6.

Ifølge Financial Times er Apple ved at udvikle en avanceret softwareplatform der bygger på erfaringerne fra CarPlay-teknologien. Mere interessant er der dog, at en hel del tyder på, at Apple er i de indledende faser i udviklingen af en elbil ala Teslas.

"Havde du spurgt for tre måneder siden, havde jeg sagt at det var CarPlay", oplyser en kilde, der i mange år har Arbejdet tæt sammen med Apple. "I dag tror jeg det er en bil."

Apples folk skulle have været i Østrig for at mødes med folk fra fabrikker der producere biler.

En de folk Apple har ansat er Mercedes-Benz's tidligere chef for deres amerikanske udviklingsafdeling, Johan Jungwirth, der har en baggrund inden for selvkørende biler. Han er officielt ansat på Apples Mac Software Ingenieering-team, men med hans baggrund giver det mere mening, at han arbejder på udviklingen af en bil.

Ifølge Wall Street Journal er Jungwirth bare en af flere hundrede ingeniører, der arbejder på udviklingen af en elbil. Nærmere bestemt en minivan. Antallet af folk dedikeret til opgaven peger på, at Apple mener det seriøst. Det er ikke bare nogle løse ideer, der drøftes over en kop kaffe.

Scroll ned for at se kommentarer