Ifølge Pitchfork er Apple begyndt at producere musikvideoer. Seneste eksempler er Pharrell Williams "Freedom", Drakes "Energy" og Eminems "Phenomenal", der alle er produceret i Apples studier.

Det lyder umiddelbart underligt, at Apple der jo ellers primært koncentrerer sig om at lave hard- og software, nu også skal til at producere musikvideoer. På den anden side, så giver det god mulighed for at gøre indholdet eksklusivt for Apple Music. Apple producerer jo nu også deres egen radio (Beats 1), så hvorfor ikke også musikvideoer? Næste trin på stigen kunne så være regulært TV, når Apple TV forhåbentligt inden længg relanceres.