Det danske firma InSilico har lavet en stander til iPad kaldet iStand. Det skulle angiveligt være den første stander på markedet beregnet til at gøre iPaden til et kunde-displays. iStand kan bruges i flere sammenhænge, og firmaet selv mener, at iStand er det mest indlysende salgsværktøj til interaktiv kundebetjening, det værende eksempelvis i en reception, en restaurant, en tøjbutik eller måske er den bare god at have derhjemme?

Resultatet er en slank stander i samme børstede stålfinish som iPad, hvor iPad monteres øverst. Standeren har ledningsføring så den dockede iPad kan køre på strømforsyning. Desuden har InSilico udviklet forskellig applikationer, der f.eks. kan afvikle små konkurrencer, eller vise elektroniske kataloger – alt sammen funktioner, der passer til messestandere.

Når iPaden sidder i standeren er den beskyttet mod tyveri og da home-knappen er dækket til, kan kunderne kun bruge den applikation man selv har startet. Det kunne for eksempel være et produktkatalog eller en online bestillingsformular.