For tredje år i træk har Nintendo netop måtte indkassere et underskud i årsregnskabet, skriver Bloomberg. Nintendo havde regnet med et overskud på omkring $500 millioner, men endte på minus $250 millioner.

Det ser efterhånden dysters ud for virksomheden, der blandt andet står bag det populære Mario-univers, der findes eksklusivt på Nintendos egen hardware. Problemet for Nintendo er, at salget af hardware er styrtdykket. Julesalget er stort set udeblevet for Nintendo i år. Nintendo har derfor måtte sænke forventningerne til salget med adskillige millioner. Værst ser det ud for flagskibet Wii U, hvor forventningerne til salget er skåret ned til en tredjedel.

Nintendos chef, Satoru Iwata, erkender at der er konkurrencen fra smartphones og tablets, der er årsagen. Derfor er Nintendo også begyndt at overveje, hvordan disse enheder kan benyttes til at øge Nintendos spilsalg. Han understreger dog, at der ikke nogen planer på kort sigt. "Det er ikke så enkelt som at tillade Mario at skifte til en smartphone", siger han. Hvad det så handler om, kommer han ikke nærmere ind på.

Man kunne dog få den tanke, at Nintendo vil bruge iPhones og iPads til at introducere Mario-universet til nye brugere, for at få dem til at investere i Nintendos egen hardware. Det vil sige, at Nintendo ikke nødvendigvis vil udgive alle sine spil til iOS, men indgå samarbejde med eksisterende spillere om for eksempel et Angry Birds Mario. Ideen er så, at folk falder pladask for universet og skifter til Nintendo, hvor de finder hele universet. Spørgsmålet er dog bare, om ikke det allerede er for sent at forsøge at kapre kunderne tilbage. Måske det bedste i stedet er at begynde at udvikle spil til de mest populære platforme.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.