MacBook Pro vil få Air-design?

Der har tidligere været rygter om, at Apple arbejdede på en ultra tynd MacBook, måske med den ide, at lade den nuværende MacBook Pro-serie få samme design som MacBook Air. men selvfølgelig med mange flere funktioner og bedre hardware end Air'en, der er Apples entry-model.
AppleInsider mener at vide, at Apple i løbet af 2012 vil ændre designet på samtlige MacBook Pro's, så de får samme ydre som Air. Det vil samtidig betyde et farvel til de fysiske drev som DVD-drevet og harddisken. I stedet vil computerne udelukkende have et SSD-drev og være afhængig af digital distribution af software.
Der noteres også, at Apple formodentligt ikke vil udskifte alle modellerne på en gang.Den første skulle være 15-tommer modellen efterfulgt af 17 tommer kort tid efter. Det var samme model Apple brugte i 2008/2009, da de skifte til unibody MacBooks.
Der er usikkerhed om hvorvidt der vil komme en ny 13-tommer MacBook Pro. Det afhænger meget af, hvor meget det kommer til at minde om den nuværende Air i specifikationerne. Måske vil Apple endda slå de to serier (Air og Pro) sammen, så der fremover kun er én serie, hvor de to mindste modeller (11- og 13-tommer) er forbrugermodeller, mens de to største (15- og 17-tommer) er pro-udgaver.