De første regulære test af den nye Mac Pro's ydelse er begyndt at løbe ind. Og de er imponerende. Macworld har eksempelvis målt læse- og skrivehastigheder på hele 952,8 MB/s henholdsvis 920,5 MB/s fra Pro'ens SSD. Det mest imponerende er dog ydelsen under videoredigering, som tydeligvis er maskinens kerneområde. FCP.com har afspillet 16 forskellige 4K-videofiler på samme tid uden problemer. For at finde maskinens grænse, har de afspillet en 4K-video og tilføjet flere og flere realtidseffekter, for at se om den kunne følge med. Det korte af det lange er, at intet kunne få maskinen i knæ. Ikke en eneste tabt frame. Det er ret imponerende, når det foregår real time.

The Verge rapporterer dog om, at de i deres test ikke ser nogen særlige forbedringer i ydelsen. Den skyldes, at det videoredigeringsprogram de bruger, Adobe Premiere, ikke er opdateret til at bruge Pro'ens dual core GPU, men udelukker bruger CPU'en.

Tester man den nye Mac Pro med Geekbench, er der der flere tilfælde af scores på over 40.000, hvilket klart overgår alle andre Macs, og de fleste andre produktionsmaskiner i øvrigt.

Mac Pro i Apple Store

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.