Fredag starter salget af iPhone 6 i Danmark. Traditionen tro har flere butikker valgt at holde midnatsåbent, og i vanlig stil er folk begyndt at stille si i kø for at være blandt de første, der få fingre i det nye vidunder.

Billedet ovenfor har Ida Brixtofte Nielsen fra Telenor sendt til mig. Det er fra Købmagergade i København, hvor de første forventningsfulde Apple-fans tog plads ved 15-tiden, hvor billeder er taget. I de Telenor-butikker der holder midnatsåbent, bliver der serveret kaffe, sandwich og snacks, og der vil være musik og masser af konkurrencer aftenen igennem, hvor man blandt andet kan vinde biografbilletter og iPads. Telenor har midnatsåbent i København, Rødovre, Odense, Århus og Aalborg.

En af vores trofaste læsere, Christian Balsløv, har stået i kø hos Telia hvert eneste år siden iPhonen kom til Danmark og er ofte blandt de aller første, der får en iPhone. Han plejer at stå i kø på Strøget i København, men har i år valgt Telia i Rødovre Centret, hvor der er varmere. Han har siddet i køen sidden 14:30, og ved 16-tiden var der 10 i køen.

Står du i kø, er jeg sikker på, at alle bliver glade for en statusopdatering herunder.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.