En hjemmeside fra Taiwan har lækket billeder af noget der påstås at være panelet til baggrundsbelysningen til den kommende iPhone 7. Panelet minder om det der bruges i iPhone 6s, men flex-kablet og 3D Touch-chippen er flyttet.

Selve flytningen af kabel og chip er mindre interessante, omend det dog kan pege i retning af et nyt design til iPhonen. Det er selve baggrundsbelysningen i sig selv der er interessant. Det viser nemlig at iPhone 7 får LCD-skærm, da OLED-skærme ikke har behov for baggrundsbelysning. Her er det de enkelte dioder, der leverer lyset.

Dermed ser spekulationerne omkring hvorvidt iPhone 7 får LCD- eller OLED-skærm ud til at være ovre. Er lækket korrekt, får iPhone 7 LCD-skærm. Der har ellers i noget tid været spekulationer og rygter om, at Apple ville skifte til OLED. I øjeblikket er det kun i Apple Watch, at Apple bruger skærme af OLED-typen. I alle deres andre produkter bruger Apple LCD-skærme. Læs mere om forskellen på OLED og LCD her.

I teorien kunne billeder også være af baggrundsbelysningen til den kommende nye 4 tommer iPhone. Ifølge rygterne får den dog ikke 3D Touch, og desuden virker panelerne på billedet for store til at være til en lille iPhone. Alt peger altså på, at billeder er af dele til den nye iPhone 7.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.