Twitter-brugeren Fudge, der af og til deler lækket information om kommende Apple-produkter, har nyt om kameraet iiPhone 13 - altså den iPhone der forventes i 2021. Det er noget tidligt eftersom iPhone 12 ikke engang er lanceret endnu. Derfor skal oplysningerne også tages med et gran salt. Tingene kan nå at ændre sig inden vi når der til. Men her er de.

Sådan bliver kameraet i iPhone 13

Kameraet får fire linser og LiDAR-sensor:

  • 64 megapixel vidvinkel med 1x optisk zoom og 6x digital zoom.
  • 40 megapixel telelinse med 3x til 5x optisk zoom og 15x-20x digital zoom.
  • 64 megapixel anamorfisk linse til videooptagelse (2,1:1).
  • 40 megapixel ultra vidvinkel med 0,25x optisk zoom.

Det er, specielt rent megapixel-mæssigt, en ret stor ændring i forhold til de nuværende iPhones, hvor alle tre kameralinser er på 12 megapixel. Det er selvfølgelig også nyt med en dedikeret linse til videooptagelse - og så endda i et andet format end standard 16:9-formatet. Anamorfisk video, der giver et bredere billede, har ellers været rasende dyrt at komme i gang med, så det lyder interessant.

Oplysningerne om tilføjelse af en LiDAR-sensor er også interessant, men knap så overraskende, da den nye iPad Pro allerede har det. En LiDAR er en slags pendant til en radar, men i stedet for lydbølger benyttes der lysbølger (laser). LiDAR er et fantastisk værktøj til afstandmåling af omgivelserne og dermed konstruktion af digitale 3D-modeller, fordi lys har en kortere bølgelængde end lyd og derfor kan måle mindre afstandsforskelle.

Med hensyn til kameraerne i dette års iPhone 12 forventes et tre-linse system identisk med det i iPhone 11.

Billedet øverst har intet medAppleskonkrete planer at gøre, men er et hurtigt mockup, jeg selv har lavet, for at illustrere de fire linser.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.