En kinesisk hjemmeside har lækket et billede af, hvad de påstår er den kommende iPhone 7. Som rygterne har talt om, viser billedet en iPhone med to kameraer. I modsætning til hvad der tidligere har været fremme sidder kameraerne dog i det samme aflange hul og ikke i to separate runde huller. Da billedet er taget lige bagfra, er det ikke rigtigt muligt at bedømme om kameraet stikker ud og i givet fald hvor meget. Skyggerne giver dog en indikation af, at det stikker ud.

Ellers kan vi se at den tværgående antennebånd er forsvundet. Tilbage er kun bånd rundt i kanten øverst og nederst. Til gengæld er der kommet tre prikker nederst midt for. Umiddelbart ligner den den Smart Connector som Apple introducerede med iPad Pro sidste år. Denne Smart Connector kan overføre både data og strøm på samme tid. I iPaden kunne det være et til eksternt tastatur. Hvad porten i givet fald skal bruges til i en iPhone, står lidt hen i det uvisse. Måske er det relateret til at der er rygter om at Apple fjerner iPhonens jack-stik. Umiddelbart sidder connectoren så bare et lidt underligt sted, da mange iPhone-brugere har iPhonen i et cover, der vil dække for connectoren med denne placering. En anden mulighed er at de tre prikker er resterne af antennebåndene, det vil sige et sted hvor antennesignalerne kan komme gennem metalbagsiden.

Det skal selvfølgelig understreges at billedet kan være en forfalskning. Hvad tror du?

Det forventes, at Apple vil lancere iPhone 7 en gang til efteråret.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.