American Customer Satisfaction Index (ACSI) har målt kundetilfredshed siden 1994, og er en anerkendt metode til at sammenligne kunders tilfredshed inden for forskellige produkter. For første gang er Apples iPhone inkluderet i mobilkategorien. Vi har tidligere skrevet om, at iPaden var det højest bedømte produkt nogensinde i computerkategorien.

Ikke uventet lægger iPhonen sig helt øverst blandt mobiltelefonerne. iPhonen er med klar afstand den mobiltelefon kunderne er mest tilfredse med - ikke bare i år, men nogensinde. Aldrig nogensinde i indeksets historie, har en mobiltelefon scoret over 77 point. iPhonen lander på imponerende 83. Andenpladsen i år deles af Nokia, LG og HTC, der alle får 75.

ACSI kalder Apples iPhone en game changer, når det drejer sig om kundetilfredshed i mobilbranchen. Apple har i årevis ligger øverst i kundetilfredshed i computerkategorien, og sætter nu altså også nye standarder for, hvor tilfreds man kan være med sin mobiltelefon.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.