Sidste år mens rygterne om Apples iWatch for alvor begyndte at tage til, sendte Samsung deres eget smartur på gaden. Allerede nu er Samsung klar med Gear 2. Uret er stort set identisk med det første, men kameraet er blevet flyttet fra remmen til selve uret. Derudover er der nu indbygget en IR-sender, så uret kan fungere som infrarød fjernbetjening. Samsung har også indbygget pulsmåler i uret, der også har fået tilføjet nogle fitnessrelaterede funktioner. Uret kommer i to udgaver; med eller uden kamera.

Uret i sig selv er stadig ikke særligt interessant, da det stort set ikke hæver sig over fjernbetjeningsrollen. Det er til gengæld bemærkelsesværdigt at Samsung har droppet Android, og i stedet udstyret uret med deres eget Tizen-styresystem, som Samsung fremover vil satse på i deres billigere telefoner.

Uret vil kunne købes internationalt fra april. Samsung har endnu ikke offentliggjort priser.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.