Samsung kommende Galaxy S6 bliver uden udskifteligt batteri. Det hævder en koreansk avis, der samtidig mener, at Samsung dropper plastik-designet og satser på at lave deres telefon med glas på begge sider. Nogenlunde sådan som Apple gjorde med iPhone 4 og 4s.

Samsung har altså indset det Apple har vist hele tiden, at kunderne i det store hele er ligeglade med et udskifteligt batteri. Derfor satser Samsung nu på at kunne gøre designet bedre, når ikke der skal tages hensyn til at batteri skal kunne fjernes. Man kunne eksempelvis formode, at det kan gøre telefonen lidt tyndere.

Netop det, at iPhonen ikke har udskifteligt batteri, har været en af de ting Samsung-brugere har peget fingre af. Det er altså nu slut. Fremover må også Samsungs kunder anskaffe et eksternt battericover eller en Power Bank, hvis de skal have opladning på farten.

Der sker altså en udvikling mod af de forskellige telefonen bliver mere og mere ens i både størrelse, form og funktionalitet. Ganske enkelt fordi det er en bestemt type telefon flertallet af kunder efterspørger. Rammer én producent hovedet på sømmet følger de andre naturligvis efter.

Scroll ned for at se kommentarer