Apple Pay gik i luften den 20. oktober med understøttelse af en række af de største amerikanske banker. I denne uger er flere banker kommet til, og Apple skulle have aftaler med over 500 forskellige amerikanske banker, der arbejder på at understøtte Apple Pay. Apple Pay fungerer via standard trådløse NFC-terminaler, mens selve kommunikationen er speciel og kræver at bankerne specifikt understøtter den.

Apple Pay virker i øjeblikket kun med amerikanske kreditkort. Der er ingen information om, hvorvidt eller hvornår Apple planlægger at udbrede det til resten af verden.