Kontrolleret test: Ingen forskel i batteritiden i iPhone 6s

I sidste uge var der lidt ballede omkring de iPhones, fordi en enkelt test viste, at der var stor forskel på batteritiden mellem iPhones med en Samsung-produceret A9-chip og iPhones med en TSMC-produceret A9-chip. Noget Apple var hurtige til at afvise. Ifølge Apple er der ingen praktisk forskel på de to chips' ydelse.
Nu har Ars Technica lave en kontrolleret test, og den viser at Apple har ret. Bortset fra Geekbench 3-testen, som også var den test der skabte balladen i sidste uge, er der ikke signifikant forskel. I én test holder holder den ene telefon lidt længere, i de to andre holder den anden lidt længere. I alle tilfælde er vi nede på ganske få procent. Noget Apple siger er inden for den tolerance, iPhones bliver produceret efter.
Igen skal jeg dog gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en videnskabelig signifikant test. De to testede iPhones er ganske vist sat op på samme måde - med samme skærmbelysning, begge uden SIM-kort etc. - men der er kun testet to telefoner. Vi får derfor ikke noget at vide om den generelle variation mellem iPhones. For at kunne sige noget om den, skal der testet flere iPhones. Hvis man testede eksempelvis fem af hver, ville man få et billede at variationen. Men nu er pointen selvfølgelig ikke at teste variationen rent videnskabeligt, men at se om de to forskellige iPhones ligger nogenlunde ens - og det gør de altså