Konkurrenten til iPhone X lanceret

Der er en evig konkurrence mellem Samsung og Apple. Og hver gang den ene har lanceret en ny stor satsning, kommer den anden snigende, med deres bud på en bedre løsning. I efteråret lancerede Apple som bekendt iPhone 8 og iPhone X, og nu er det altså blevet Samsungs tur til at præstere, repræsenteret ved Samsung Galaxy S9 og Samsung Galaxy S9+.
Flere gange gennem historien er Apple og Samsung stødt sammen om store uenigheder, ofte bundet op på beskyldninger om efterligninger. Forskellen på de fleste telefoners udseende er dog nu så ens, at det ikke skal være i fokus denne gang, i stedet handler det om, hvad der egentlig er inde i den nye Samsung Galaxy S9.
Både til privat og professionel brug
Et af de områder, som Samsung denne gang forsøger at styrke sig på, er at gøre telefonen ideel som arbejdstelefon. Telefonen har som mange andre smartphones i dag mulighed for dual-sim, som er en opdeling af simkortholderen, der tillader brugeren at have både sit private og professionelle simkort i samtidigt.
En af de ting, som de fleste smartphones til gengæld ikke kan bryste sig af, er at have op mod 400GB hukommelse. Samsung Galaxy S9 kommer som udgangspunkt med 64GB hukommelse, men erhverver man sig et micro SD-kort kan man opnå helt op til 400GB lagerplads på sin smartphone.
Samtidigt skulle den nye Samsung-telefon være nemmere at koble op på eksterne kilder såsom fjernsyn eller eksterne skærme. Der har fra Samsungs side været et stort fokus på, at alle hverdagsprocesserne på en arbejdsplads skal være nemme og gnidningsfrie, og det mener man altså, at man de er blevet, med de to nye modeller.
Til kamp mod kameraet
I mange år, har Apple siddet på tronen, som den standard smartphone med det absolut bedste kamera. Men her har Samsung virkelig sat alle sejl ind, for også at kunne konkurrere. Samsung har nytænkt deres kamera, og forsøgt at få det til at arbejde som det menneskelige øje gør det.
I praksis betyder der især, at kameraet er ekstremt lysfølsomt, og i stand til at tilpasse sig næsten alle lyssætninger, og give skarpe billeder herfra.
Og det nytænkte Samsung Galaxy S9-kamera tager ikke kun gode billeder. Med det nye Galaxy-modeller kan man også optage i Super-slowmotion. Her får man videoer, hvor der er tager 960 billeder pr. sekund, og featuren kan bruges både til privat brug, men også i professionelle sammenhænge.
Mange fællestræk
Ligesom på de nyeste iPhones, så har Samsung også taget teknologien endnu et niveau op, når det kommer til at låse sin telefon op. Man skal nemlig ikke længere nøjes med en startknap og tænde telefonen manuelt, det kan man faktisk gøre helt uden berøring.
De nye Samsung Galaxy S9/S9+ har irisscanning og ansigtsgenkendelse. Det betyder, at man kan bruge sit ansigt til at åbne sin telefon, og ikke behøver at bruge hænderne. Dog er den også udstyret med lynhurtig fingeraftrykslæser, som efterhånden er en velkendt teknologi, der er udbredt blandt nyere smartphones.
Med sine 5’8” skærm er den nye Samsung Galaxy S9 en tand større end både iPhone 8 og iPhone 8+. Størrelsen herpå er dog den samme, som den er på den nyeste iPhone, nemlig iPhone X. Køber man derimod Samsung Galaxy S9+ får man endnu mere skærm, den er nemlig endnu større, og måler hele 6,2”. Der er altså lagt op til en stor duel mellem de to telegiganter, og det bliver spændende at følge, hvilken telefon der købes mest.