Konceptvideo: Ny funktioner i iOS 11

iOS 11 med Finder-app, mulighed for at flytte indhold mellem apps og meget mere. Se den nye konceptvideo.
Om et par uger præsenterer Apple iOS 11. Det sker på udviklerkonferencen WWDC 17, der starter den 5. juni. Indtil da har MacStories lavet en konceptvideo med nogle nye og interessante bud på hvad Apple måske kune tænkes at have med i posen. Rygterne om nye funktioner i iOS 11 har været meget sparsomme grænsende til ikke eksisterende, så det er alene spekulationer og ønsker der kommer frem i videoen.
Blandt de ting der nævnes i videoen er muligheden for at flytte indhold mellem apps eller via splitscreen. Der nævnes også en shelf (hylde) der kan bruges til at lagre ting til senere brug eller nem adgang (se billedet øverst). Mest interessant er en macOS-lignende Finder-app med iCloud Drive-integration. Du kan e det hele i videoen her: