Det er sjældent at konceptartister for alvor disker op med noget, der virker realistisk. Alt for ofte udelader de ting der ellers ville umuliggøre deres ideer. Det kunne være en iPhone så tynd at den i praksis ikke kan rummet et kamera, eller noget software der bare ikke fungerer i praksis. Men på papir kan alt lade sig gøre, og det er selvfølgelig også fint nok, for det giver rum for gode ideer. Så kan ingeniørerne altid klare det praktiske.

Nu er der dog dukket et koncept op, der viser hvordan kontrolcenteret i iOS 10 - eller iOS X som han kalder det - kunne tænkes at se ud. Det er lavet af Sam Beckett, der viser et kontrolcenter med mulighed for at arrangere ikonerne, og endda selv vælge hvilke der skal vises. Det understøtter også 3D Touch og en ny knap til "dark mode".

For en gang skyld virker det velovervejet og tæt på hvordan Apple plejer at tænke, så det er ikke nær så urealistisk som disse koncepter ellers plejer at være. Det er faktisk et ganske plausibelt bud, og man kunne sagtens tænke sig, at et eller flere af elementerne finder vej til iOS 10.

Apple plejer at løfte sløret for en ny udgave af iOS på deres udviklerkonference, WWDC, til plejer at blive afholdt hvert år i juni.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.