Der er rygter om at den kommende iPhone vil få to kameraer på bagsiden. Sidste år købte Apple nemlig firmaet LinX, der netop havde udviklet en dual-kamera-teknologi. I grundtræk er ideen, at sammenbygge flere kameraer i én samlet enhed fremfor at bruge et enkelt stort kamera, hvilket giver bedre kvalitet og nye muligheder.

En nylig offentliggjort patentansøgning kaster lidt mere lys over Apples ideer. I patentet beskrives et system med to kameraer på iPhonen. Det ene er et standard-kamera ala det der er i iPhonen i dag, mens det andet kamera har en telelinse, så det tager billeder og videoer med motivet zoomet ind. Begge linser bruges på samme tid. Det vil sige at man i virkeligheden optager to videoer på samme tid. Den ene med billedet zoomet ud og den anden med billet zoomet ind. Via softwaren kan man så frit skifte mellem det ene og det andet, eller endda få vist begge optagelser på samme tid. Pointen her er, at der ikke vil være noget kvalitetstab, da forskellen i zoom-niveaer skyldes linsen og ikke softwaren.

MacRumors har lavet en video, der viser konceptet, omend der selvfølgelig ikke er garanti for, at det kommer til at være præcis sådan i Apples implementering.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.