På lanceringsdagen for Apple Watch, verdens i praksis første håndledsbårne regulære computer, er det passende at tage et historisk tilbageblik for at sætte tingene lidt i perspektiv. Apple Watch er nemlig, trods navnet, mere en regulær computer end et ur.

Apple Watch er baseret på Apples nye S1-chip, om hvilken ikke meget er kendt. Hverken clockfrekvens eller ydelse i det hele taget. Tidligere har vi dog erfaret, at den ligger nogenlunde på niveau med den første iPads A4-chip. A4 har en single-core processor med en clockfrekvens på 0.8–1.0 GHz og en GPU på 200–250 MHz der yder 1.6–2 GFLOPS.

Apple Watch kunne have sendt mennesket til månen

I 1969 sendte NASA de første mennesker til månen. Ud over raketterne havde NASA nogle enorme computere til at foretage diverse beregninger. Det var IBM System/360 Model 75 mainframe-computere det optog enorme mængder plads og kostede flere millioner dollars stykket. I dag kan vi tage et Apple Watch om håndleddet og have mere computerkraft en hvad NASA disponerede over i alt i 1969. Den er god nok. Apple Watch hare mere computerkraft end samtlige NASA computere i 1969. Til den brøkdel af prisen og en brøkdel af volumen. Og det er altså under 50 år siden.

Først i 1990 overgås Apple Watch

Vi skal have fat i supercomputeren Cray-2, før vi nærmer os samme ydelse som Apple Watch. Den vandkølede supercomputer var verdens kraftigste computer indtil 1990. Den havde en ydelse på 1.9 GFLOPS, altså i samme niveau som Apple Watch. Til gengæld brugte den en hel del mere strøm. Effektforbrug var på 200KW, hvilket betyder, at den ville have kunnet køre under 1 sekund på det batteri, der sidder i Apple Watch.

Her fra kan Apple Watch ikke længere følge med. Men indtil 1990 ville Apple Watch faktisk have været den kraftigste computer på markedet. Det er en teknologiske triumf uden lige - og selvfølgelig en triumf der ikke alene er Apples.

Men hvad bruger vi kraften til?

Paradoksalt nok så er det vi bruger computerkraften til gået stik den anden vej. Hvor NASA altså i 1969 sendte folk til månen og Cray-2 i halvfemserne tyggede på avancerede videnskabelige udregninger, så bruger vi vores computerkraft på Facebook-notifikationer. Det er næsten mere tankevækkende.