Kommentar: Skal Apple tage livet af Mac'en?

For et par dage siden bragte en artikel i Wall Street Journal Mac-verdenen på den anden ende. I den argumenterede Christopher Mims nemlig for, hvorfor det er på tide, at Apple tager livet af Mac'en.
Artiklen er selvfølgelig blevet mødt af kritik, og umiddelbart lyder det også helt hen i vejret. Mac er Apple. Apple er Mac. Det var sådan det hele startede. Alle Mac-brugere elsker deres computer. Mange bruger den i timevis hver dag. Skulle Apple dog stoppe det? Alene de økonomiske aspekter, siger at det er en rigtig dårlig ide. I seneste kvartal solgte Apple Mac's for omkring 35 milliarder kroner. Ikke en forretning man frivilligt lægger i graven.
Kan kun være gode til to - højst tre ting
Men tænk over det en gang. Mims har faktisk nogle rigtig gode pointer, for hvorfor det alligevel giver mening. Han hovedargument er, at virksomheder kun kan være god til ganske få ting. To eller højest tre forskellige ting. Lederne og nøglemedarbejderne har ganske enkelt en begrænset mængde tid og energi til rådighed, og der er derfor grænser for, hvor mange bolde der kan være i luften på samme tid. iPhonen, iPaden, Mac, Apple TV, Apple Watch, Apple Music og så videre.
Apple har faktisk selv været lidt inde på det, idet de har kaldt Apple TV for en hobby. Med det menes netop, at det ikke er der hovedfokus ligger. Spørgsmålet er så, om hovedfokus stadig skal ligge på Mac'en. Eller om Apple - og alle vi andre - er bedre stillet med, at Apple bruger deres tid og resourcer på noget andet.
Vil ikke lægge Apple i graven
Det er netop dette, der er pointen. Mims er ikke ude på at lægge Apple i graven, eller at nedgøre Apples produkter. Han bruger dem selv. Han ærinde er, at for at Apple kan frigøre resourcer til fremtidens produkter, bør de opgive fortidens. Det er faktisk ret skarpt observeret. Hvor underligt det end lyder, så er Mac'en faktisk en stopklods for at Apple kan komme videre ud over stepperne med eksempelvis en elbil.
Det siger i virkeligheden sig selv. Skal Apples chefdesigner, Jonathan Ive, bruge sin dag på at sidde og tegne på en nu udgave af Mac Pro - eller skal han tegne på morgendagens produkter? Det samme gælder resten af Apples ansatte. Hvor skal fokus ligge? Mims mener at Apple er ved en skillevej. Skal de satse på fremtiden eller fortiden?
En ganske udemærket tankeeksperiment
Som skrevet indledningsvis er Mims artkel ikke just blevet modtaget med åbne arme i Mac-kredse. Primært fordi de ikke har forstået pointen. Mims er ikke som dommedagsprofet, der vil fortælle alle der gider lytte, hvor dårlig Apples forretning er. Han pointe er, at en virksomhed som Apple har så meget at byde på, at det kan være en ide at slippe tøjlerne. Kaste sig over noget nyt. Revolutionere verden igen, frem for at spilde talent på gammeldags teknologi. Det kunne være en vision om hvordan vi for fuldendt den post-pc-ære, som Steve Jobs snakkede om. "Det kan man da ikke, iPaden kan aldrig erstatte en Mac." Præcis, netop derfor skal Apple finde ud hvordan, det alligevel kan ske. Revolutionere verden. Det er alt vi forlanger.
Faktisk synes jeg, at Apple med seneste rokade, hvor Jonathan Ive gik fra at være daglig designchef til en mere overordnet rolle som kreativ leder af Apple side om side med business-manden Tim Cook, er tegn på at Apple er helt klar over problematiken. Nu skal Ive netop ikke sidde og tegne alle mulige småting, som den næste Mac. Det har han folk til, og kan nu udstikke de overordnede linjer og får mere tid til de vilde ting.