Det kan ikke understreges nok, at backup af dine data er essentielt i en tid, hvor alt efterhånden er blevet digitaliseret.

Før eller siden kommer den dag, hvor harddisken står af, hvor du glemmer din computer i toget eller hvor kælderen bliver oversvømmet. Det er ikke et spørgsmål om hvis, men om hvornår du mister dine data. Den gode nyhed er, at hvis du er godt forberedt, så er skaden yderst minimal.

Jeg har tidligere skrevet en artikel om, hvordan du laver en ordentligt backup-plan. Det er en vigtig artikel, der kommer rundt om alt det grundlæggende og teoretisk omkring sikring af data. Her kan du blandt andet læse, hvorfor det er essentielt at have to backups.

Læs artiklen her: Sådan laver du en ordentlig backup-plan.

Som sagt et to backups en must. En lokal backup og en fjernbackup. Den sidste bør efter min mening være en online backup til en professionel udbyder. Det har jeg tidligere været inde på, blandt andet her: Gode råd før valg af Online Backup-service. I dag skal det handle om den lokale backup.

Ideen med en lokal backup

Ideen med en lokal backup er, at sikre at ens data befinder sig på to fysisk adskilte drev. Sikre at nedbrud på ens primære drev, der typisk sidder i selve ens computer, ikke fører til datatab. Da data liger på to uafhængige drev, er vi sikret mod nedbrud på det ene, da vi altid kan genskabe data fra det andet. Dette er det første lag af sikkerhed mod datatab.

Da data som sagt skal ligge på et andet drev end ens primære drev, skal man have fat i en ekstern harddisk eller et netværksdrev til at lægge sine data på. Man kommer derfor ikke uden om at skulle investere i noget hardware til at starte med. Desværre. Det er nok også denne omkostning, der får folk til at droppe at tage en lokal backup.

Jeg vil klart anbetale at uanset om man vælger et drev eller en NAS, så skal den være dedikeret til ens sikkerhedskopi, og bør ikke benyttes til noget andet. Man skal eksempelvis ikke benytte sin NAS både som filmserver og som backupenhed. For hvor skal backuppen af ens film så ligge?

Her skal du være opmærksom på, at en RAID-løsning (hvor flere harddiske er koblet til den samme controller, og data derfor spejles på to eller flere diske), ikke er backup. RAID sikrer redundans og høj oppetid, da ens data findes i to kopier, og man derfor kan tåle at den ene disk fejler uden at systemet går ned. Men kommer du til at overskrive din hovedfagsopgave med nonsens, har du nu to kopier af nonsens. Havde du haft en rigtig sikkerhedskopi, kunne du genskabe sin opgave. Det kan du ikke fra et RAID-setup. Det er vigtigt: RAID har intet med backup at gøre.

Uanset hvad dit nuværende setup er, så anskaf en ekstra enhed til backuppen. Sørg for at den er så stor (eller kan udvides) at det giver mere end rigelig plads til alle dine data. Vi snakker her formodentlig 2-3 TB. Kig på dit nuværende behov for lagerplads og gang med 2-3 stykker.

Om du vælger den ene eller den anden type drev spiller til gengæld ikke den store rolle. NAS'er er nok bedst, hvis du har en bærbar Mac, så du slipper for at skulle huske på at tilslutte et USB-drev hver gang du er hjemme. Med en iMac er et eksternt USB-drev lige så godt.

Manuel eller automatisk backup?

Man kan tage backup på mange måneder. Kogt helt ned kan det enten ske manuelt eller automatisk. Manuel backup forgår ved, at man ganske enkelt med jævne mellemrum kopierer sine data over på sit backudrev. Det giver fuld kontrol og har man disciplinen, kan det godt fungere at gøre det manuelt. Blot skal man være klar over, at man før eller siden glemmer at få det gjort, eller laver en fejl, så data alligevel ikke er blevet kopieret ordentligt.

Jeg vil derfor klart anbefale en automatisk løsning. Når først den er sat op, kører den bare, og man behøver aldrig mere tænke over, om ens data er sikret.

Apples egen løsning er nemmest

Det klart nemmeste er at benytte OS X's eget indbyggede værktøj til automatisk sikkerhedskopiering. Funktionen hedder Time Machine, og den sørger for at der tages backup hver time til et eksternt tilsluttet drev eller Apples eget netværksdrev, Time Capsule. Det er nemt og bekvemt, men giver begrænsede muligheder for personlig tilpasning.

Time Machine slås til under Systemindstillinger. Alt du skal gøre er at vælge et drev og slå funktionen til. Under Indstillinger, kan du eventuelt vælge, hvis der er nogle mapper, du ikke vil have sikkerhedskopieret. Herefter skal Time Machine slås til, og så kører det automatisk hver time. Første sikkerhedskopi tager lang tid, men herefter er det kun de ændrede filer der kopieres.

Tre alternativer

Alternativet er at bruge et program fra tredjepart. Det er måske lidt mere bøvlet, men til gengæld giver det mere kontrol og flere muligheder for at tilpasse setuppet til ens eget behov. Er man den rigtig grundige type, så vælger man begge dele. Både Time Machine og en tredjepartsløsning.

En tredjepartsløsning kan typisk også bruges til at lave en decideret klon af data, så man får et drev man kan boote fra. Det gør, at man efter nedbrud på ens disk kan være kørende igen på mindre end fem minutter. Hvordan man præcis kloner data, vil jeg komme ind på i en kommende artikel.

Her er links til tre af de bedste programmer til sikkerhedskopiering på Mac. Specielt Chronosync synes jeg er nem at komme i gang med.

- Carbon Copy Cloner (link)
- Chronosync (link)
- SuperDuper (link)

Husk at en lokal backup kun er første skridt. Den er vigtig, og kan virkelig rede dig, hvis din Mac bryder sammen. Men den beskytter ikke mod tyveri, brand, stormflod etc. Her er en fjernbackup nødvendig. Igen vil jeg henvise til artiklen om at lave en ordentlig backup-plan.

På et senere tidspunkt, vil jeg komme med en regulær gennemgang af de tre ovenfornævnte programmer. Indtil da, vil jeg anbefale at få startet Time Machine.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.