Apple oplyser i en mail, at de i dag eller senest i morgen hæver priserne i App Store i hele EU samt Norge og Canada. Prisstigningen forklares med ændringer i valutakurser såvel som momsjusteringer. Apple har endnu ikke opdateres deres skema med de nye priser.

Prisstigningen var ventet, da EU har vedtaget nye momsregler fra årsskiftet. Ifølge den nye EU-lov skal virksomheder der driver forretning over nettet nu betale moms i det land hvor tjenesten bliver købt, hvor de tidligere skulle betale moms i det land, hvor de drev virksomheden. Apple sælger deres digitale ydelser fra Luxemborg hvor momsen er 15%. I Danmark er den som bekendt 25%.

En app der før kostede 7 kroner vil derfor fremover koste 7,6 kroner. Da Apple har tradition for at prissætte i et helt antal kroner, vil de formodentlig vælge enten 7 kroner eller 8 kroner. Da dollarkursen er steget 15% det sidste halve år, og Apple dermed får færre dollar for hver kroner vi lægger i butikken, må man næsten formode, at de ender på 8 kroner - og ellers ville der jo heller ikke være tale om en prisstigning.

Mailen med oplysninger om prisstigningerne blev udsendt klokken 22:30 i går aftes (onsdag), og oplyser at stigningen sker inden for 36 timer.

Artiklen er opdateret med den korrekte momssats i Luxembourg.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.