Et nyt koncept vil gøre det muligt at betale for varer på nettet bare ved at tage et billede af ens kreditkort. Dette er det seneste koncept i rækken af betalingsløsninger til iPhonen. Vi har tidligere set kreditkortlæsere i flere afskygninger og i går meddelte de danske teleselskaber at de vil lancere en digital tegnebog.

Det er firmaet card.io, der vil lancere det nye koncept. I princippet er det uhyggeligt enkelt. Der er ingen højteknologi involveret overhovedet. Det er helt almindeligt tekstgenkendelse (OCR), der er tale om. Når man tager et billede af sit kreditkort aflæser det bare de 16 cifre og sætter dem ind i det korrekte felt, i betalingsformularen. De tre kontrolcifre bag på, bliver der ikke nævnt noget om.

Det er meget godt tænkt, men umiddelbart lyder det som en løsning på et ikke eksisterende problem. Så lang tid tager det heller ikke at indtaste 16 cifre manuelt.

Butikker, der ønsker at implementere funktionen i deres apps, kan allerede nu få adgang til den relevante kildekode. Prisen for butikkerne er $0.15 per betaling. Man får dog $30 i kredit når man tilmelder sig, hvilket altså betyder, at de første 200 betalinger er gratis. Dog skal man tillægge til de almindelige gebyrer for kortbetalinger.

Læs mere hos card.io

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.