
En kilde hævder at have set Apples store iPhone 6 på fem tommer, og siger at den kommer til salg senere på året.
Ifølge kinesiske medier vil Apple lancere både en iPhone 5S og en fem-tommer iPhone 6 senere på året. Kilden til oplysningerne hævder at have set begge modeller i apple logistikkæde. iPhone 5S skulle ikke overraskende ligne iPhone 5. Til gengæld skulle iPhone 6 være både tyndere og trods størrelsen også lettere.
De seneste par måneder har der været massive spekulationer omkring Apples planer for iPhonen. Flere kilder hævder at Apple arbejder på en stor iPhone på omkring fem tommer, mens andre kilder afviser det. Det er primært i de kinesiske medier at de positive tegn dukker op, mens folk i USA ikke har set tegn på en stor iPhone endnu.