Der har været mange rygter om at Apple har haft problemer med at få produktionen af iPhone X op i gear og at der derfor vil være et stærkt begrænset antal til stede ved lanceringen. Ifølge de seneste oplysninger har det dog intet på sig. Alt går efter planen. Der har ganske rigtigt være en mindre produktion indtil nu, men det er hvad Apple har planlagt og alt er blevet leveret fra underleverandørerne til tiden. Det skriver DigiTimes.

De har talt med en chipproducent der oplyser at de har leveret som planlagt. Kilden er heller ikke bekendt med andre forsinkelser i produktionen eller nedskæringer i antallet af færdige iPhones. Alt går helt som forventet fra Apples side. Chipproducenten oplyser at deres leverancer vil stige i løbet af resten af året og derefter flade ud i starten af næste år.

I går kom det frem at Apple allerede har leveret det første parti på 46.500 iPhone X til Europa og Mellemøsten. Da iPhone først kommer i handlen den 3. november er der rigeligt tid til at få produceret nogle millioner iPhones til selve lanceringen. Der er dog ingen tvivl om at iPhone X på grund af en kæmpe efterspørgsel vil være i restordre i mange uger og at det derfor gælder om at få bestilt hurtigt.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.