Der har i noget tid været rygter om, at Apple arbejder på at en lancere en TV-tjeneste, der samler forskellige udbyderes indhold i én pakke. I oktober sidste år citerede The Information eksempel tre forskellige kilder der alle fortalte at tjenesten ville gå i luften i 2019 år i mere end 100 lande. Først i USA mens resten af landene vil følge efter senere.

Nu er planerne ifølge CNBC så konkrete, at tjeneste vil gå i luften i april eller maj. Apple har forhandlet aftaler på plads med flere udbydere af kabel- eller satellit-TV, mens andre ikke er helt klar endnu. Film-tjenester som Netflix etc. forventes ikke at ville være med, da Apples tjeneste netop vil være en konkurrent til disse.

Apples TV-tjeneste vil få originalt Apple-produceret indhold, som ifølge tidligere rygter vil være gratis for folk med Apple-enheder. Dette er der dog delte meninger om. Apple er lige nu i gang med at producere mere end 25 film eller TV-serier ifølge kilder i branchen. Derudover kan man betale for indhold fra eksterne producenter og TV-kanaler. Udbuddet vil variere fra land til land.

Ifølge Bloomberg og The Hollywood Reporter vil lanceringen ske på et presseevent den 25. marts, hvor Apple også vil lancere en ny Nyheds-tjeneste. Blandt de inviterede vil være Hollywood-personligheder som Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Jennifer Garner og JJ Abrams, der alle er involverede i produktionen originalt Apple-indhold.