
Nu begynder der at ske noget med Apple Pay internationalt. I hvert fald oplyser kilder at en lancering i Canada er nært forestående.
Apple Pay bliver lanceret i Canada allerede i marts. Det skriver 9to5mac, der citerer kilder "tæt på begivenhederne". Forhandligerne er stort set overstået, og lige nu lægger Apple og de deltagende banker sidste hånd på det reklamemateriale, der skal bruges i lanceringen.
I øjeblikket er Apple Pay kun tilgængeligt for amerikanske kunder, mens der er forlydende om, at Apple arbejder på en europæisk udrulning i løbet af året - måske endda samtidig med lanceringen i Canada.
Apple Pay kommunikerer via nogle særlige såkaldte tokens, og det er denne kommunikation, som bankerne skal understøtte, før Apple Pay kan bruges hos dem. Derfor skal der forhandles særskilt med hver bank.