iPhone 5s har på trods af lidt underlegne specifikationer på papiret fået meget ros for de fremragende billeder det tager. I efteråret vandt det suverænt DR's blindtest foran dedikerede kameramobiler som LG Optimus G2, Sony Experia Z1 og Nokia Lumia 1020. Nu har iMore så sammenlignet iPhone 5s med HTC nye flagskib HTC One M8, der af flere er kåret til den bedste Android-telefon på markedet.

iMore har taget et hav af billeder med de to telefoner, og i langt de fleste tests kommer iPhone 5s bedre ud. Konklusionen lyder at iPhone 5s's billeder er mere klare og sprøde og at telefonen har en bedre zoomfunktion. Der hvor HTC'en klarer sig bedst er i mørke omgivelser, hvor de to telefoner stort set kommer ud lige gode. Overordnet set er der dog ingen som helst tvivl om, at iPhone 5s tager bedre billeder end HTC One M8 - så det skal i hvert fald ikke være et argument for at skifte telefon.

Du kan læse hele testen og se alle billederne her: iMore

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.