Der er blevet opdaget et alvorlig sikkerhedshul i gruppe-FaceTime. Hullet gør det muligt at forbinde til en anden bruger og høre lyd og se video selvom de afviser opkaldet. Apple oplyser at de er klar over fejlen. Der kommer en iOS-opdatering der lukker hullet senere på ugen.
Som en midlertidig foranstaltning har Apple lukket ned for gruppe-FaceTime på deres servere.

Man udnytter hullet ved at foretage et almindeligt FaceTime-opkald. Mens telefonen ringer hos modtageren skal man skynde sig at tilføje sit eget nummer til samtalen, så det bliver til en gruppe-FaceTime. Dette gør åbenbart at opkaldet bliver forbundet til trods for at modtageren ikke har accepteret det. Modtageren kan heller ikke se, at der er forbindelse og ved derfor ikke at andre kan høre hvad vedkommende siger.

Fejlen berører alle enheder der kan gruppe-FaceTime: iOS-enheder såvel som Mac. Du behøver ikke gøre noget for at sikre dig i mod at blive udnyttet. Apple har sok sagt lukket for gruppe-FaceTime indtil der kommer softwareopdateringer der lukker hullet.