Selv om Apples tidligere chef, Steve Jobs, lå for døden, fortsatte han med at arbejde til det sidste. Ifølge direktøren for det japanske teleselskab Softbank, Masayoshi Son, afbrød Apples nuværende chef, Tim Cook, et møde med hamf or at tage imod et telefonopkald fra Steve Jobs. Det var samme dag Apple præsenterede iPhone 4S. Ifølge Son fortalte Cook, at Jobs ville tale om Apples næste produkt. Dagen efter døde Jobs.

Son kommer ikke nærmere ind på, hvilket produkt der er tale om, så det kan ligesåvel være iPhone 5 som en kommende iPad eller noget helt tredje. Efter sigende skulle Jobs have efterladt planer for de kommende fire års Apple-produkter inden han døde.

Kilde: PCMag