Apples ny iPhone 6 og iPhone 6 Plus dominerer totalt telefonsalget i Japan. Det skriver Forbes. iPhonen er selvfølgelig den mest solgte telefon i Japan, og har været det i flere år stort set uden konkurrence. Japan er et af de lande i verden, hvor iPhonen har størst dominans. Japanerne er vilde med iPhonen.

Eksperter: iPhonen slår aldrig igennem i Japan

Inden iPhonen kom til landet havde eksperterne (ingen nævnt ingen glemt) ellers travlt med at fortælle os, at iPhonen aldrig ville slå igennem i Japan. Argumentet var, at Japan var det land i verden, hvor folk var længst fremme i skoene. Det land i verden, hvor nye tendenser først slog igennem. Et pejlemærke for fremtiden. Og eftersom de såkaldte eksperter mente, at iPhonen på ingen måder tegnede fremtiden, ville den selvfølgelig falde til jorden med et brag i Japan, der var kommet langt videre.

Japanerne tog iPhonen vil sig

Pudsigt nok skete det stik modsatte. Nærmest fra dag et satte Apple sig totalt på markedet. Om det så skyldes at Japanerne ikke var så fremtidsagtige endda - eller om iPhonen netop var det de teknikhungrende Japanere have efterlyst, har ekspeterne vist ikke rigtigt kunne finde ud af. De blev så underligt stille, da deres selvsikre forudsigelser ikke kom til at holde stik.

Topliste: De 18 mest solgte mobiltelefoner er iPhones

Af og til har man hørt nogle spæde forsøg på at rede dem hjem. Gerne noget med at iPhonen jo i virkeligheden er mange telefoner, og derfor ikke bare kan samles under et og kaldes den mest solgte telefon. Lige netop denne pointe bliver nu totalt skudt til jorden. Betragter man hver enkelt iPhone-model som en særskilt telefon - altså skelner mellem iPhone 6 16GB, iPhone 6 64GB, iPhone 5s 32GB etc. ved de forskellige udbydere - klarer iPhonen sig stadig fremragende. Således sidder de forskellige iPhone-modeller på de 18 øverste pladser for de mest solgte mobiltelefoner i Japan lige nu. Først på 19. pladsen kommer en telefon der ikke er lavet af Apple. Derefter kommer der et par stykker mere, og så begynder der igen at dukke iPhones op. Jeg orkede ikke at gå så langt ned ad listen at jeg kunne finde den første Samsung-model, så den kan vi ikke sammenligne med.

Forholdet mellem iPhone 6 og iPhone 6 plus i japan er i øvrigt 82% henholdsvis 18%. I runde tal altså omkring 4 til 1.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.