Den amerikanske regering har ændret "Digital Millennium Copyright Act"-lovgivningen (DMCA) så det nu ikke længere er ulovligt at jailbreake eller unlocke sin smartphone

Mandag blev de nye regler annonceret, og det er altså nu muligt, at installere uautoriserede programmer på sin iPhone eller andre smartphones samt at unlocke den, så den kan benyttes på andre netværk. Det er med andre ord en undtagelse til DMCA, der ellers gør det ulovligt at bryde tekniske foranstaltninger der kontrollerer copyrightbeskyttede værker.

Man skal dog være opmærksom på, at DMCA ikke påbyder producenter som Apple, at gøre jailbreak eller unlock nemt. Det er fortsat helt i orden at Apple har tekniske foranstaltninger der skal forhindre de to ting. Det er ligeledes i orden, at Apple fortsat ikke vil lade garantien dække jailbrakede enheder.

Den nye lov forholder sig alene til, at der ikke er noget rettighedsstridigt ved at jailbreake og unlocke sin telefon. I praksis vil den derfor ikke betyder ret meget, da jeg endnu ikke har hørt om nogen, der er blevet retsforfulgt fordi de havde jailbreaket deres telefon.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.