Internetradioen Pandora vil igen tilllade ubegrænset lytning til musik via mobile enheder. Tidligere indførte de ellers en grænse for, hvor mange timer man kunne høre deres radio uden at skulle betale. Pandora forklarede stramningen med, at prisen de betaler per stream er stigende. Nu oplyser Pandora, ifølge techcrunch, at de fjerner stramingen igen. Øgede annonceindtægter og en bedre styring af udgifterne, har givet mulighed for at at fjerne begrænsningen fra den første september.

Det er næppe tilfældigt at det sker samtidig med at den planlagte iTunes Radio går i luften med gratis musiklytning. Pandora ville med en grænse for musikken have svært ved at konkurrere med iTunes Radio. Selvom Pandoras træk sker for at tilpasse sig markedet, oplyser Pandora, at de ikke er bange for konkurrencen fra iTunes Radio. Pandoras omsætning i sidste regnskabsår var $162 millioner.

iTunes Radio forventes at gå i luften samtidig med frigivelsen af iOS 7, der formodentligt sker den 10. september. Til at starte med vil iTunes Radio kun blive lanceret i USA.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.